Hvor vil du hen herfra?
Haderup - Egelund - Karup - en egn.
Egelund By, Haderup Sogn.
Karup Å har betydet meget i lokalsamfundet, både som afgrænsning, vand og fiskested,
Laksen var en sikker føde for Landmanden og hans folk.
Langs åen ligger Karup By, Egelund, Faarbæk, Resen og Næsten Haderup By.
Heden som landskab har været en forhindring til at opdyrke jorden for landmanden.
Den har også været leverandør af brændsel og Tækkemateriale til husbyggeri.
Heden er meget sandet, så det er svært at få noget til at gro.
For at holde på sandet så der ikke skete en sandflugt, brugte man også lyngen som tørv, for at holde på den.
Den danske konge ville gerne have opdyrket heden som erstatning af tab fra krigen,
han fik tyske bønder til at komme til Danmark i den tro, at de kunne opdyrke jorden, det var svært for dem.
Det lykkedes for dem at dyrke kartofler, det var noget nyt for danskerne. Tyskerne blev kaldt kartofeltyskere,
man begyndte at tage til Viborg for at sælge deres afgrøder der.
Lundgaard ved Egelund:
Hedegaard ved Kølvrå:
Haderup Kirke:
Frie mænd på egnen omkring Haderup,
fik hver en sten i en mindelund ved Fårbæk,
Michel Laursens sten ses i baggrunden.
Jens
Jørgensen.
Christen
Pedersen.
Anders
Poulsen.
Peder
Jensen, bukdal.
Notater:
Landmandsliv og dagligdag.
Frilandsmuseet i Lymgby, København. har fået en gaard Hjemmehørende i Kølvrå
ved Karup, der præsenterer, landskabet og hegnsforholdene i Kølvrå.
Gaarden Ansgaard, som gården hed, før den kom til Frilandsmuseet, er fra Grove
Sogn, der ligger i det store, midtjyske hedeområde omkring Karup. Det er et
typisk enkeltgårdsom råde. St. St. Blicher har beskrevet, hvordan landskabet
forandrede sig, når man fra Østjylland drog ind i landet: "Lige som Hederne
bliver hyppigere og større bliver Kirker og Byer færre og længere fra hinanden.
Ved Gaardene ser man i Stedet for Hæsse, sorte tørvestakke i steder for Frugthaver Kaalgårde. Store Lynggroede Moser skødesløst og ødselt behandlet, siger
os at her er nok af dem. Intet markhegn, ingen Pileplantning gør mere skel mellem Mand og Mand; man skulle Tro, at alt endnu var i Fællesskab".
Gården fra Kølvrå blev selveje i begyndelsen af 1800-tallet, og på museet repræsenterer den tiden om kring 1850. Bygningernes spinkle og skævvredne
bindingsværk stammer fra de krogede egekrat, som voksede, hvor forholdene
tillod det, og delvis fra de granplantager, som var vokset til i slutningen af
1800-tallet.
I forhold til de østjyske gårdes solide bindingsværk er tømmeret i
Ansgaards bindingsværk nærmest at sammenligne med pindebrænde. Halm
til tækning af taget var også en mangelvare, men lyng var der nok af. Derfor
tækkede man skiftevis med halm og lyng, hvorved det karakteristiske stribede tag fremkommer.
Grove Sogn er et eksempel på en senudløber af de ændringer i sognetilhørsforholdet, som især fandt sted i Midtjylland frem til om kring 1850.
Grove Sogn blev oprettet i 1893 som et resultat af hedeopdyrkningen og en mere intensiv landbrugsdrift, så oplysninger om Kølvrå før 1893 må derfor søges i Haderup Sogn.
Lundgaarden, Egelund, Haderup Sogn.1978
Opdateret den 08-09-2024.