Skorstensfejer. Født 15 Aug 1900 i Sct. Pauls S. København (Begravelsesreg. Kbh. Stadsarkiv).
Død 19 Sep 1968 i Bispebjerg Hospital, Københavns Kommune. Begravet 25 Sep 1968, samme sted.
Gift 1. gang den 5 Sep 1923 med Johanne Starup. Født 6 Dec 1903 i Øster Lindet. Død 3 Mar 1995.
Datter af Skorstensfejermester Rudolf Poulsen Starup af Åbenrå og Hustru Cecilie Gede Petersen i Hojerup, Stepping;
.
FT1925 Johan Edvard og Johanne Berg.
Børn:
Stella Ida Berg.
Født 21 Nov 1923 Katrinegade 22, Kolding/DK.
Døbt 13 Jan 1924 Sankt Nikolai Kirke, Kolding/DK
Død 28 Aug 1989.
Gift med Max Møller, Skorstensfejermester.
Ruth Cecilie Berg.
Født 1 Dec 1925 i Sjølund, Vejstrup S. Nr. Tystrup H. Vejle Amt/DK. Døbt 26 Dec 1925 Samme sted.
FT1930, N. Bohrs Alle 12, København/DK
Johanne Berg(Starup) F Husmoder Fabriksarbejderske, Johansen, Sol-Hovedgade 31.
Stella Ida Berg U.
Ruth Cecilie Berg U.
Gift 2. gang den 14 Okt 1932 med Ruth Vera Gertrud Viktoria Karlsson. Rådhuset, København.
Født 21 Okt 1906 i Sverige.
FT1940: Bosat Dybbølsgade 44 B,2sal. København/DK
Lillian Vibeke Krag har skrevet en artikel i bladet for skorstensfejere om sin familie af skorstensfejere.
"Skorstensfejerne i Kolding Af Lillian Vibeke Krag".: Franz Heinrich Maack, skorstensfejermester i Kolding. 1863-1917 Som datter af en skorstensfejer har jeg gennem slægtsforskning konstateret, at både min morfar og to oldeforældre havde skorstensfejning som erhverv. Jeg synes det kunne være spændende, at fortælle lidt om mine sorte forfædre, og samtidig har jeg prøvet at finde frem til, hvornår den første skorstensfejer egentlig kom til Kolding. I Kolding viser historien, at der i meget gammel tid, allerede tilbage i 1610 var en unavngiven dreng tilknyttet Koldinghus slot, som skulle feje slottes mange skorstene. Denne skorstensfejerdreng får i 1610 : "For at have fejet 91 skorstenspiber, den store køkken-/stege skorsten på Koldinghus og diverse skorstene på sloffet Nygaard på egen kost: Rug 6 tønder, malt 1 tønde". Han var ikke udlært fejer, men var alligevel ansat til dette omfattende job i Kolding. Jeg har ikke fundet skriftlige kilder, der viser skorstensfejere i Kolding de næste 210 år.I 1808 brænder Koldinghus, sandsynligvis som fø1ge af en skorstensbrand, fordi de spanske soldater frøs og tændte alt for kraftigt op i slottets kaminer, måske var denne ulykke ikke sket, hvis byen havde haft en skorstensfejer og havde brugt ham.
Den første faglærte skorstensfejer i Kolding var den tyskfødte Carl Kundhart Maack. At man i starten af 1800- årene fik en faglært skorstensfejer i så lille en provinsby som Kolding var dengang usædvanligt. De fleste faglærte skorstensfejere befandt sig i København. Carl Kundhart Maack er født i 1804 i Eppendorf. Forholdene i Tyskland var på daværende tidspunkt nød, krige og elendighed. I 1806 mister Carl sin moder. Faderen gifter sig igen, men allerede i 1813 dør faderen og efterlader hele børneflokken til stedmoderen. At Carl får sig en uddannelse er lidt usædvanligl. Carl Kundhart Maack får sin uddannelse i begyndelsen af 1820 erne og begiver sig dernæst på valsen. Carl rejser rundt i Tyskland og bevæger sig langsomt længere og længere nordpå for at ende sin rejse i Kolding. Helt præcist hvornår han kommer til Kolding og bosætter sig, ved jeg ikke, men i 1829 gifter Carl Kundhart Maack sig med en ung pige fra Kolding, Ingeborg Kirstine Bade. Som skorstensfejersvend har Carl Kundhart Maack truffet sin svigerfader i håndværkerkredse og måske ad den vej truffet familiens datter. De far sammen 4 sønner.
Den anden skorstensfejer i Kolding I 1835 bliver Franz Heinrich født som søn nr. to. Franz Heinrich Maack følger faderens fodspor og fortsætter skorstensfejertraditionen i Kolding. Franz Heinrich Maack får sandsynligvis al sin faglige lærdom hos sin fader, og i 1854 får han sit lærebrev i Århus hos skorstensfejermester Schavo. Franz Heinrich Maack bor hos sine forældre og arbejder hos faderen helt frem til faderens død, hvorefter han med borgerskabsbrev fra 1863 overtager faderens forretning. Franz Heinrich Maack gifter sig i 1878, tre år efter moderens død, med Ane Johanne Larsen Lomholt. De får 4 børn, 2 sønner og 2 døtre. Ingen af sønnerne følger i faderens fodspor og vælger skorstens- fejerfaget og ingen af døtrene gifter sig med en skorstensfejer. Franz Heinrich dør i 1917 efter at have været enkemand i 11 år.
Den tredje skorstensfejer i Kolding. Min oldefar Hans Frederik Møller har jeg fundet en masse oplysninger om. I perioden efter hans konfirmation har jeg dog ikke så mange oplysninger, og jeg ikke er helt sikker på, hvad han fordriver de mellemliggende år med. Muligvis er han blevet et par år i faderens sadelmagerværksted og har hjulpet til med forefaldende arbejde. På et tidspunkt finder Hans Frederik ud af, at han vil i arbejde som skorstensfejer. I skorstensfejernes store protokol over udlærte svende står han indskrevet i 1910. Hans Frederik er ført til svendeprøve af skorstensfejermester C. Nielsen i Skanderborg.
Uddannelsen som skorstensfejersvend tog dengang 6 fu. I dag er læretiden som bekendt 4 år. fra skattemandtal og ligningslister på Kolding Stadsarkiv kan jeg se, at Hans Frederik kommer til Kolding som skorstensfejer i 1908. Det passer ikke helt med, at han er udlært som svend i 1910. Det er derfor sandsynligt, at Hans Frederik har stået i lære to steder: Et sted jeg endnu ikke har fundet fra 1906 Hans Frederik Møller, mester i Kolding 1917-1945.1908 og så de to sidste år i Kolding. Skorstensfejermesteren i Kolding Franz Heinrich Maach er en ældre herre på 75 fu, så han har muligvis lavet en aftale med Skorstensfejermesteren i Skanderborg, at han kunne føre Hans Frederik Møller til svendeprøve. En anden årsag kunne være den økonomiske. Hvis en mester havde lærlinge til svendeprøve, skulle de betale en afgift til en fælles kasse. Jeg har ikke på noget tidspunkt set registreret, at skorstensfejermester Maach har betalt til denne kasse. Hans Frederik Møller flyttede i 1908 ind som svend og logerende hos skorstensfejermester Franz Heinrich Maach i Sdr. Klostergade 14 i Kolding. Han arbejdede i Kolding midtby og traf på den måde mange af byens indbyggere og sin fremtidige hustru. Johanne Kathrine Skov og Hans Frederik Møller bliver gift i Sct. Nicolai Kirke i Kolding den 25. juli 1911. De får en datter og 3 sønner.
( Max Møller, mester i Kolding 1945-1977).
I 1912 melder Hans Frederik Møller sig som frivillig brandmand i Kolding Brandkorps. Arbejdet i Kolding Brandkorps er meget naturligt for en skorstensfejer, da netop skorstensfejerens job er at holde byens skorstene rene og forebygge at husene brænder.
Hans Frederik Møller har i 1937 været i korpset i 25 å og får for sit arbejde en æresbevisning.
Den 25. september 1917 dør skorstensfejermester Maack. Og dermed er distriktet i Kolding ledigt. Brandkommissionen indstiller skorstensfejersvend og brandmand Hans Frederik Møller til stillingen som skorstensfejermester i Kolding. Der er dog også en anden kandidat til stillingen. Denne anden ansøger, H. V. Knudsen, har allerede i 1900 søgt Kolding byråd om en del af Koldingdistriktet. Kolding byråd vælger at følge brandkommissionens indstilling, og den 5. oktober 1917 ansættes Hans Frederik Møller som skorstensfejer i Kolding, mod at der udarbejdes et nyt reglement for betaling for skorstensfejning.
Den 25. Junt 1921 er Hans Frederik Møller i København. Hans Frederik har fulgt undervisningen til mester på "Den Danske Skorstensfejerskole" på Teknologisk Institut. Her får Hans Frederik sin mestereksamen med karakteren bestået. Hans Frederik Møller kan nu kalde sig skorstensfejermester i Kolding. Som skorstensfejer og arbejdsgiver var Hans Frederik en kendt og respekteret mand i Kolding. Alle i byen kendte den sorte mand, når han cykelede rundt med sin line og kost, og de beundrede hans akrobatiske kunst på toppen af byens tage. Hans Frederik Møllers arbejde. Når Hans Frederik tog på job, var arbejdet ikke ufarligl, det krævede omtanke og planlægning. Nogle gange arbejdede to sammen som en sikkerhedsforansatltning.
arbejdspladsen kunne ligge på flade tage, men i de fleste tilfælde højt oppe på de spidse tagrygge, andre gange igen foregik arbejdet inde fra loftet. Ikke alle steder kunne det lade sig gøre, at sætte en stige til taget og kravle den vej op. Det kunne være nødvendigt at kravle op indvendig i skorstenen. Da der ingen trin er indvendig i en skorsten krævede det en god fysik at komme til tops. Når skorstenen skal nås via tagryggen er der en risiko for at falde ned. Ikke alle tænker på løse tagsten som et stort problem, medmindre regn-vandet kommer ind på loftet. Dog var og er faget, sammenlignet med mange andre fag, et forholdsvis sikkert erhverv.
Skorstensfejeren må træde varsomt. Til det brugte han gummisko med blød bund. Nogle gange var det nemmere at tage skoene helt af. Derfor var det - i gamle dage - om sommeren ikke ualmindeligt, at se en barfodet skorstensfejer på toppen af taget. Det er i dag stadigvæk sko med blød bund, der er skorstensfejerens foretrukne, men der er ikke mange tilbage med bare tæer.
Kjeld Møller, 1943, mester i Kolding 1977-1996. Nar Møller skulle ud på arbejde havde han alt sit værktøj med sig og på sig. Der var naturligvis kun plads til det allermest nødvendige. Arbejdsudstyret bestod af en linekost som han havde over skulderen med kuglen på højre skulder. En stødkost, som han bar i højre hånd, også når han cyklede fra hus til hus. En lille stige, sodskuffen og et større eller mindre antal pensler i en taske bag på cyklen. Endelig er der arbejdsjernet, som han brugte til at banke og skrabe sod af med. Det sad på venstre skulder. Venstrehåndede har linekost og arbejdsjern siddende omvendt. Arbejdsjemet var og er et meget personligt stykke værktøj som er "syet" efter mål, da det skal passe til den enkelte skorstensfejers skulder. Tingene sad på bestemte steder, for at det skulle være nemt at få fat i, når man arbejdede på de mørke lofter.
Den 4. Skorstensfejer i Kolding. Hans Frederik fik tre sønner hvoraf de to Max og Kjeld begge blev udlært skorstensfejere. Den ældste, min morfar Max August Frederik Skov Møller, er født i 1914 i Kolding. Efter 7. Klasse starter Max Møller i lære hos sin fader i 4 år med et kortere ophold hos en anden læremester i Ålborg. I 1933 bliver Max Møller udlært skorstensfejer og fortsætter arbejdet i Kolding. Som en helt naturlig udvikling begynder Max Møller på mesterskole i Københarrn og fåx eksamen i 1935.
Kolding Brandkorps får også en plads i Max Møllers liv fra 1937 til 1966. Max Møller får i 1962 medalje for 25 års tjenestetid. Max Møller bliver gift med Stella Ida Berg i 1941. Stella Berg er datter af en skorstensfejersvend, der tidligere har været ansat hos Hans Fiederik Møller. I 1943 får de deres første datter Hanne, og siden får de endnu to døtre og en søn.
Hans Frederik dør den 29 Jun 1945 på vej til en aftroldelse af en svendeprøve i Kolding, en svendefrøve Hans Frederik Møller havde været med i planlæggelsen af. Denne svendeprøve blev på flere måder en speciel svendeprøve. Dels fordi det blev Hans F. Møllers sidste, men også fordi alle svendene bestod prøven og senere alle er blevet skorstensfejermestre.
Ved svendeprøven deltog Gunner Kjær Jensen (ansat som mester i Fredericia 1972), Frederik Skjødt (Nyborg 1976), Svend Edelgaard Nielsen (Kbh. 8. distrikt 1972), Hans Hermann Christensen (Ribe 1952), Christian Andersen (Grindsted 1970), J. Michael Hanrath (Fåborg 1971) og Karl Johan Michelsen (Svendborg land 1951). Siden 1938 havde Hans Frederik været medlem af skorstensfejermestrenes hovedbestyrelse. Han var æresmedlem af brandsvendenes forening i Kolding og nogle år formand for Kolding Idræts forening og kendt over hele landet som brevduemand. Både I skorstensfejermestrenes fagblad og i skorstensfejersvendedes fagblad samt i avisen, blev der skrevet mange rosende ord om Hans Frederik, der tydeligt var er meget respekteret og afholdt mand som person og i sit fag.
Da Hans Frederik Møller dør i 1945, diskuterer Kolding byråd om distriktet skal deles i to skorstensfejermestre. Man beslutter at fortsætte uden deling og ansætter i 1946 sønnen Max Møller som skorstensfejermester i Kolding Amtsrådet, der førhen har talt om en deling af diskiktet i Kolding, tager med skorstensfejermester Willy Clausens død i 1971 emnet op endnu engang og vedtager, at 19 distrikter i Vejle Amt bliver reduceret til 14 distrikter. De 8 sogne syd for Kolding, som førhen hørte til Willy Clausens distrikt og sognene nord for Kolding tillægges Kolding-distriktet, der deles i to. Dermed er det Kolding å, der danner grænse igen, dog kun mellem Distrikt I Kolding Syd hvor Max Møller fortsætter, og i Distrikt II Kolding Nord hvor Knud Dahl bliver ansat. I 1958 kommer min far Palle Krag i lære som skorstensfejer hos Max Møller. Han gifter sig senere med mesters ældste datter. Så på den måde er skorstensfejerfaget gået i arv til endnu en generation. Distriktet I Kolding Syd bliver efter Max Møller s død i 1977 overtaget af broderen Kjeld Skov Møller som styrer distriktet i ca.19 år. I slutningen af 1995 går Kjeld Møller på pension og Distrikt I Kolding Syd overtages af skorstensfejer Erling Hundebøl.
Hermed er familieepoken på 167 år slut (1829-1996). En epoke af skorstensfejermestre i Kolding, der kun bestod af to familier, Maack og Møller. I dag er min far Palle Krag skorstensfejermester i Vejle. Han har fået to døtre, min søster og jeg, men ingen af os har valgt skorstensfejerfaget, selv om det er blevet muligt også for piger at tage denne uddannelse. Landets første kvindelige skorstensfejer blev udlært sidst i 1970 erne. Min søster og jeg giftede os heller ikke med en skorstensfejer, så derfor er det slut på en lang tradition af skorstensfejere i familien, og med hensyn til vores drenge er det for tidligt at spå, om de vil træde ind i skorstensfejerfaget.
Opdateret d. 31.12.2024