Hvor vil du hen herfra?   Til Forrige generation Mads Christensen, Knudsgaard
Født MAR 1757 Daugbjerg Sogn, Fjends, Viborg Amt, Danmark.
Døbt 29. APR 1757 i Daugbjerg Sogn, Fjends, Viborg Amt, Danmark.
Død 4. MAJ 1847 90 år, i Svenstrup,Daugbjerg Sogn, Fjends, Viborg Amt.
Begravet 13. JUN 1787 Sahl, Fjends, Viborg Amt.

Søn af Christen Madsen, Knudsgaard og Johanne Villadsdatter.

Gift 9. APR 1787 i Haderup Kirke, Ringkøbing Amt, Danmark.
med Johanne Nielsdatter.

Datter af Niels Mortensen og Johanne Poulsdatter Dahl.

Børn:

Christen Madsen. Født 12. FEB 1788 i Haderup Sogn, Ginding Herred, Ringkøbing Amt.
Døbt 6. APR 1788 i Haderup
Døde 27. FEB 1854 i Egelund 66 år.
Begravet 5. MAR 1854 i Haderup.

Niels Madsen. Født 1790 og døbt 27. JUN 1790.
Døde 18. JUL 1790.

Anne Madsdatter. Født 1791 og døbt 6. NOV 1791 i Sahl Sogn, Ginding, Ringkøbing Amt.
Døde 4. Dec 1791 i Egelund 9 uger. år.
Begravet 5. MAR 1854 i Haderup.

Johanne Madsdatter. Født 1793 i Sahl Sogn, Ginding, Ringkøbing Amt.
Hjemmedøbt 6. JUN 1793 og Fremstillet 14. JUL 1793.
Johanne blev gift med Jacob Jørgensen i 31 Okt 1813 i Haderup. Jacob er født i Høgild.

Niels Madsen. Født 1799 i Sahl Sogn, Ginding, Ringkøbing Amt.
Døbt 25. MAR 1799 i Sahl Sogn, Ginding, Ringkøbing Amt.

Jens Madsen. Født 26. JAN 1803 i Sahl Sogn, Ginding, Ringkøbing Amt.
Døbt 6. MAR 1803 i Sahl Sogn, Ginding, Ringkøbing Amt.

Notater: Iflg. folketælling i 1834 og 1845 ejede Jens Madsen "Fattiggården" i Svenstrup , Sahl sogn. Han var gaardejer og sognefoged. Havde sine svigerforældre Niels Christensen og Maren Jensdatter på aftægt. (Fremgår af folketællinger fra både 1834 og 1845)

Om Jens

. Beskæftigelse: gårdmand og sognefoged. Jens blev gift med Marie Kirstine Nielsdatter, datter af Niels Christensen og Maren Jensdatter, den 27 Sep. 1833 i Sahl. Marie er født i 1808 i Svenstrup, Sahl Sogn, Ginding Herred, Ringkøbing og døde i 1874 i en alder af 66 år.

Notater: Mads Christensen Knudsgaard

Mads Christensen (Knudsgaard) far fæster og fra 1803 Selvejer i Egelund (Lundgaard), som han havde fra 1785 til 1826. Han flyttede senere til Svenstrup i Sahl sogn og afstod ejendommen i Egelund til sønnen Christen.

Iflg. folketællingsliste 1834 boede Mads Christensen i 1834 på gården Møgaard i Sahl hos sønnen Niels. Han og hustruen boede på aftægt på gården til deres død.

Aunsbjerg gods skifteuddrag

Udarbejdet af Erik Brejl. Ribesvej 3. 6950 Ringkøbing. Disse skifteuddrag er IKKE kontrolleret en ekstra gang i selve skifteprotokollen.I skifteuddragene angives afdøde, arvinger, lavværge, formynder og øvrige angivne familierelationer, og der henvises til skifter efter tidligere ægtefæller. Lavværge og formynder angives dog ikke, hvis de i forvejen er angivet som familie,ligesom tjenestested ikke angives for arvinger. Alder forhøjes til nærmeste hele år, dog angives alder under 1 år i måneder. Der er ikke udarbejdet personregister, men personnavne er standardiserede, f.eks. angives både Laurs, Lars og Las som Laurids, og stavemåden af stednavne følger Trap's 5. udgave. Oplysninger i kantede parenteser findes ikke i den aktuelle tekst, men er fundet i kirkebogen, i folketællinger eller andet sted i skifteprotokollen. Der henvises til folio, dog henvises der ikke til genoptagelse af skiftet, hvis det sker i umiddelbar forlængelse af det foregående.

Aunsbjerg gods Skifteprotokol 1784-1803 G 231-2

17 Mads Christensen Knudsgaard, der lever i Egelund. 7.5.1789, fol.27B.Tvist om aftægten til forrige fæster Jens J&oslasg;rgensens enke Mette Pedersdatter. LV: Jens Jørgensen i Fårbæk. Enken flytter, mens aftægt i stedet gives til Mads Knudsgaards svigermor Johanne Poulsdatter, enke efter Niels Mortensen, degn i Haderup.

Visti Olufsen, Fårbækgård

Omkring 1700 havde Peder Poulsen været ene om af drive gården. Hans søn eller svigersøn Christen Mørch, som blev hans efterfølger, havde mange børn, og det synes da at en svigersøn er taget ind i gården, og har fået halvdelen i fæste, medens Christen Mørchs søn, så har overtaget den anden halvpart. Men i næste generation kommer nye svigersønner ind, og vi får yderligere delinger, og samtidig betragtes gårdens mange beboere som en stor familie.

Ved 1700 eller lidt før kommer der på ny et par svigersønner ind, der er Peder Vistisen . Fra selvejergården Egebjerg i Vridsted og Poul Villadsen, søn af selvejerbonden i Fly, begge kapitalstærke mænd.

De er åbenbart ikke vant til de knebne forhold, hvorunder de mange familier i Fårbæk lever, og nu sprænges da også de rammer, som den gamle dannede om familierne, og begyndelsen føres til, at hver familie får sin egen gård at bo i og i stedet for en gård, bliver Fårbæk efterhånden til en lille by.

Samtidig med at Peder Vistisen fra Egebjerggård kommer til Fårbæk, bliver til gengæld en af sønnerne fra Fårbæk gift i Egebjerggård (det må være Morten Egebjerg, der blev gift med Christen Vistisens enke).

Morten arver part i Fårbækgård. Denne part erhverves senere af Peder Vistisens broder Visti Olufsen, som da også købte andre anparter i Fårbækgård, så han ejede 1 td. 1 skp 1 fdk hartkorn bondeskyld i gården, hvoraf han sædvanligvis selv kørte ned og hentede i Fårbæk hvert år sidst på vinteren sine afgifter, for med det samme at besøge sine slægtninge og bese sit gods. Som årene gik, og Visti Olufsen afstod Søndergård til sin søn Ole (Oluf), men parten i Fårbæk beholdt han indtil 28.12.1772, da han tilskødede den til sin sønnesøn Visti Olufsen, der var en dreng på 8 år, og faderen kunne så på drengens vegne afhente afgiften.

Den gamle Visti Olufsen døde 1775, og endnu et par år efter blev rugen ydet som sædvanlig, men i 1778 nægtede fæsterne at betale afgift, idet Schinkel Hald havde forlangt, at de skulle betale til ham. Der var nemlig sket det, at herlighedsejeren, herremanden på Lundenæs 1771 havde stillet sit bøndergods i Hjerm Ginding herreder til auktion.

Et par af mændene i Fårbæk, Poul Jensen og Jens Madsen, havde ved den lejlighed købt deres gårdens herlighed. Poul Jensen havde givet 72 rdl pr. hartkorn, og Jens Madsen 68 rdl. De andre mænds herlighed blev på auktionen købt af Friederich på Palstrup for 58-56 og 41 rdl. Pr. hartkorn. Det store prisfald kan forklares ved, at der på de 2 førnævnte gårde, har været gode bygninger, medens de 3 sidste bygninger har været mere eller mindre faldefærdige. De har rimeligvis være bygget sammen og været rester fra den tid, da Fårbæk var bygget som 1 gård.

Friedrich solgte straks sine 3 gårde til Schinkel på Hald, men denne fik først skøde 8.6.1775. I auktionskonditionerne havde det udtrykkeligt været fremhævet, at hver bondeskyld (selveje) på de solgte ejendomme, skulle være forbeholdt de lovlige ejere og medfulgte ikke i salget, men i Schinkels skøde på de 3 gårde stod der intet herom, og da gårdene her var opført med deres fulde hartkorns herlighed, anså Schinkel sig som ejer af det hele. Da han derfor et par år efter erfarede, at der på gårdene svaredes rugafgift til Visti Olufsen, lod han gå bud til fæsterne, at denne rugafgift til Visti Olufsen, tilkom ham, og at den for fremtiden skulle leveres på Hald, og bønderne turde ikke lade være.

I ca. 12 år oppebar nu Schinkel årlig 9 skp. Rug, som rettelig tilkom Visti Olufsen i Søndergård i Vroue. Hans fader og værge Oluf Vistisen har vel nok prøvet på at få Schinkel til at afstå fra sin fordring på kornet, men derom synes intet bevaret, og i hvert fald har man fået hånlig afslag, onde ord og trusler fra den brutale herremand, som han, som andre der har haft med ham at gøre, har frygtet stærkt. Oluf Vistisen turde således ikke indlade sig i proces med ham.

Den lille Visti Olufsen voksede jo efterhånden op og blev myndig. Han var naturligvis harmfuld over, at hans ejendom på en så lumpen måde, var bleven ham fravendt, og straks han blev 25 år, tog han fat og forsøgte. Det lykkedes for ham takket være familieforbindelser.

Visti Olufsen havde en faster, der af en bondepige at være, havde haft en ikke helt almindelig skæbne. Hun var som ung bleven gift med en fæstebondesøn fra Bilstrup, Niels Søndergaard, som viste sig at være en ualmindelig dygtig mand. Han drev det til at være herregårdsforpagter og (herremand) godsejer. Efter hans tidlige død, giftede hun sig atter med en herregårdsforpagter og efter dennes død var Maren i stand til selv at drive forpagtningen. Da denne var udløbet, købte hun selv en ikke helt lille herregård på Mors. Hun giftede sig for 3. gang med ejeren af herregården Bilstrup. Af sit første ægteskab havde hun en søn, Visti Søndergård, og et par døtre. Visti fik juridisk uddannelse, og blev ridefoged på Landting. Han var jo Visti Olufsens kødelige fætter, så det var ikke underligt, at denne henvendte sig til ham angående den mistede bondeskyld i Fårbæk. Men dertil kom at en søster, altså Visti Olufsens cousine var gift med den birkedommer i Ørslev kloster og Resen Birker, Henrik Møller i Haldskov i Højslev sogn.

Denne var en ivrig talsmand for bønderne mod herremænd og embedsmænd når som helst han kom under vejr med, at der var sket en bonde uret, og han var frygtet og hadet af herremændene.

Visti Søndergaard og svogeren Henrik Møller fik snart gang i sagen imod Schinkler for den ranede bondeskyld. De sørgede for at Visti Olufsen fik fri process, og at Visti Søndergaard blev beskikket for forsvarer for ham, medens Henrik Møller på deres vegne skulle møde i retten for Visti Olufsen. Måske fordi Henrik Møller var den skarpeste i munden, når der skulle gåes hårdt på en sag, og det var at vente her, for Schinkel brugte altid det grove skyts.

Og så kom da sagen for i Hjerm-Ginding herreders ret i Holstebro.

Schinkel lod sin sagfører pure afvise Visti Olufsens fordring på bondeskyld og henholdt sig til sit skøde, og han lod regne en skylle af hån over Visti Olufsen, men denne havde jo også sit lovlige skøde at henvise til, foruden at han kunne føre vidner på, at afgiften tidligere var bleven ydet, og dertil kom at han havde auktionerne at henvise til. Henrik Møller formulerede sine krav i følgende punkter, som han for retten nedlagde påstand på:

1.at afgiften tilkendes Visti Olufsen 2.at Schinkel dømtes til at erstatte Visti Olufsen afgiften for de 12 års kapiteltakst, 41 rdl. 5 mark og 2 ½ skilling. 3.Schinkel som herlighedsejer blev dømt ansvarlig for at Visti Olufsen fik afgiften. 4.Blev dømt til at betale omkostningerne og endelig 5.at Schinkel bliver dømt til en passende straf for sit udviste forhold.

Sagen stod på i 3 år, men endelig 10.8.1792 faldt dommen:

1.Retten til at oppebære afgiften tilfalder Visti Olufsen. 2.Hvad erstatning angår for de 12 års afgift, henvises Visti Olufsen til at søge fæsterne, der havde været pligtige til at levere afgiften til ham, ikke til Schinkel.

Om Mads

Gårdejer.

Mads blev gift med Johanne Nielsdatter, datter af Niels Mortensen og Johanne Poulsdatter Dahl, den 9 Apr. 1787 i Haderup, Forlovere Christen Madsen, Gårdmand I Egelund, Niels Jørgensen, Gårdmand I Resen.12 Johanne blev født den 8 Jul. 1765 i Egebjerg, Vridsted Sogn, Fjends Herred, Viborg, blev døbt den 8 Jul. 1765 i Haderup Sogn, Ginding Herred, Ringkøbing,13 døde den 24 Mar. 1852 i Svenstrup, Sahl Sogn, Ginding Herred, Ringkøbing i en alder af 86 år, og blev begravet den 4 Apr. 1852 i Svenstrup, Sahl Sogn, Ginding Herred, Ringkøbing.

I 1847 var Mads aftægtsgårdmand i Svenstrup, 91 år gammel.

Opdateret d. 5.06.2020