Født 1714 i Egebjerg, Vridsted Sogn, Fjends, Viborg Amt, Danmark.
Døbt 29. APR 1757.
Død AUG 1788 74 år.
Begravet 31. AUG 1788 i Haderup.
Degn i Haderup fra 1743 til 1788.
Søn af Morten Degn og Dorthe Egeberg.
Gift 1. gang 9. APR 1787 i Haderup Kirke, Ringkøbing Amt, Danmark.
med Johanne Christensdatter.
Datter af ukendt.
Gift 2. gang 12. DEC 1762 i Haderup Kirke, Ringkøbing Amt, Danmark.
med Johanne Poulsdatter.
Datter af Poul Madsen og Anne Pedersdatter Dahl.
Børn:
Johanne Nielsdatter. Født 8. JUL 1765 i Egeberg, Vridsted Sogn, Fjends Herred, Viborg Amt.
Døbt 8. JUL 1765 i Haderup
Døde 24. MAR 1852 i Svenstrup, 86 år.
Begravet 4. APR 1852 i Svenstrup, Sahl Sogn, Ginding, Ringkøbing Amt.
Notat vedr. GAMMEL BIBEL (afskrift).
Denne bibel er skænket af sognepræst Vinsentz Bregenholm, Haderup i 1747 til (Anna Krestine Sangilds Tip-tip oldefar) degnen Niels Mortensen Egebjerg, Haderup. Født 1714 (efter alder ved død). Død i Haderup, begr. 31-08-1788, 74 år gammel. Efter hans død har bibelen tilhørt hans søn af 1. ægteskab Morten Nielsen f. 1745. Degnen Niels Mortensen var degn i Haderup fra 1743 til sin død 1785. Efter afholdt bispevisitats i Haderup skole 13-5-1754 giver Biskop H.A. Brorson han dette vidnesbyrd: Upåklagelig i sit forhold, og nogenlunde skikket til skoleforhold!
Niels Mortensen (1714-1788) Han var altså efter ovenstående født 1714, og der kan næppe være tvivl om, at han er fra Egebjerg, Vridsted sogn, men da Vridsted kirkebøger brændte sammen med kirken og præstegården 26.8.1776 kan tidspunktet for hans fødsel ikke nærmere b ekræftes. Hans fader må have heddet Morten til fornavn, og en vis Morten Andersen optræder da også ved degnens dåb i kirken i Haderup 29.9.1747. Denne Morten Egebjerg er sikkert den samme Morten Egebjerg, som sted?fader, og sammen med Visti Olufsen i Vroue som forlover for en vis Visti Christensen, der 3.4.1737 bliver viet i Feldingbjerg kirke med Mette, Jens Smeds datter i Troelstrup. Ved indførelsen af denne vielse i Fjeldingbjerg kirkebog er vedføjet denne værdifulde oplysning om Morten Egebjerg: at han havde udgivet til ham (d.v.s. Visti Christensen) fæstebrev af 25.3.1714, som blev forevist. I øvrigt synes ejeren af Egebjerggård ned gennem tiderne efter navnene at dømme, at være i slægt med hinanden. Således nævnes Jens Mortensen følgende steder:
Hald Lens jordebøger 1599-1662 og 1545-1546. Jens Mortensen yder fuldt efter Thorstensonkrigen 1660-1662. Hald Lens ekstraskatter, mandstaller 1610-48, andre kilder 1651-1688 og mange andre steder. Jens Mortensen er formodentlig en søn af den Morten Andersen i Egebjerg, der nævnes i Hald Lens jordebøger o.s.v. Niels Mortensen var degn i Harderup fra 1743 til sin død i 1788.Efter afholdt bispevisitats i Harderup skole 13.5.1754 giver biskop H.A. Brorson ham dette vidnesbyrd: "upåklagelig i sit forhold og nogenlunde skikket til skoleforhold. "Iflg. Fjends Nørlyng skøde og pantebog 1740-93 fol. 189 skøder Niels Mortensen, degn i Harderup 17.11.1782? (der står i Arthurs notat 1682) den ham tilhørende bro Hagebro med huse og bygninger for 330 rdl til ungkarl Peder Nielsen Løvel Mølle.
Skifte Anno 1788, 25 august mødte til skifte højvelbårne herr provst Frisenbergs vegne, sognepræst herr Vincents Bregenholm efter at dødsfaldet tilkjendegivet udi sterfboet (dødsboet) efter degnen Niels Mortensen Egebjerg udi Harderup for efter herr provstens forlangende at holde registrering og forseglingsforretning til lovlig skifte og deeling imellem enken Johanne Poulsdatter og hans af 2. ægteskab avlede børn, hvortil enken og foreviste tvende afkald, den 1. fra hans søn Morten, som opholdt sig i Holsten, den anden Peder Pedersen i Kardyb på sin hustru Dorthe Nielsdatters vegne. Enken blev altså af skifteretten spurgt, hvor mange børn han havde levende af de i 1. ægteskab med Johanne Christensdatter avlede børn. Hvorpå enken erklærede end den unge datter Johanne Nielsdatter, som var nærværende gift med Mads Knudsgaard boende i Egelund her i sognet, derpå hun svarede, at de ej uden denne levende hendes mand at give tilbørlig afkald for sin fædrene arv, når forlanges og på brugbart stemplet papir, og blev da forretningen således begyndt og foretageet udi 2 vidners nærværelse af Harderup bye, nemlig Niels Madsen Dahl og Jens Pedersen Østergård.Blev der et skab udi væggen forseglet, som den gamle degn havde haft til brug på en eller anden måde, og da der ikke fandtes andet som til forsegling kunne være herudi og til begravelsen såvel som husholdningen kunne undvære indtil den 30. dag blev det øvrige skrevetm registreret eller bragt til priser så vidt muligt. I stuen:
1 bord med 2 bænke 6 træstole 1 jernfyrfad 1 stueslag, spansk 1 jernkakkelovn, som enken angav at være givet datteren Johanne i Egelund imod at hendes første datter Dorthe udi Kardyb havde fået sin foran. 1 mæleskab 1 mælke-hængeskab 1 stor kiste, som enken sagde at være sin, og hvori hun havde sine klæder. E skrin 1 sløjka?, 1 gammelt spejl, 2 messing lysestager i hylde over døren med nogle små danske bøger.
I frammersæt:
2 stripper, 1 jernrist, 1 stor tønde med 2 jerngjorde, 2 hylder med fade og potter, 1 øltragt, 1 loftsstige, 1 ildfork, 1 do, 1 høle med drag, 1 lyngle og 1 kedel i grue.
Udi kammeret: 1 bord med skuffer, 1 halmsengested med stokke, 1 gammel lygte og et messingfyrbækken.
Udi skolestue:
Foruden som hører til skolen: 1 lang smal kiste med 2 tdr. byg udi, 1 deinekar og selde, 1 stor bøge tønde, 1 skæppe, 1 kartoffelsigte, 1 egekar med 3 jerngjorde, 2 kværne, 1 gang kalk m. 3 skjpr rugmel, meget gammelt skrivetøj og nogle stykker gammelt reg. (støkker).
Udi en stue:
2 alkove-sengesteder med dyner og 2 puder, såvelsom de såkaldte hølsklæder (forhæng). Foruden fandtes enkens rock, mangletræ og sådanne ting, som tilhørte hende.
På loftet:
Fandtes ej uden 3 skjpr rug efter skøn.
I gården:
1 vogn med 2 hjul til brug med 1 hest, 1 harve, 1 stiftslår med jern dara, 1 spade, 1 jernstang med hundlænke.
Levende kreaturer:
1 grå ko, 10 år, 16 gl. får og 8 lam.
Enken blev spurgt om der var mere, hvortil hun svarede nej, undtagen hans gangklæder: 1 sort kjol og væst, 1 brun kjol med 25 sølvknapper, 1 sort væst med hornknapper, 1 bruun kjol med metalknapper, 1 par læderslips og et par uden dræt. 2 stribede nattrøjer med metalknapper, 4 blågrøn skjorter, 1 krave og 4 halsklude, 2 par blå og 2 par sorte strømper, 1 par støfler, 1 par skoe med metalspænder, 2 hatteslag, 2 huer og 1 kjæp med messingbeslag.
På ny blev enken tilspurgt om der var mere. Hun svarede nej ej af betydning, og skulle der forefindes noget der ej var forevist til 30 dagen som indfalder mandag den 22. september førstkommende, skulle det ej blive forglemt.
Vinc. Bregenholm
Som vitterlighedsvidner:
Niels Madsen Dahl Jens Pedersen Østergaard Anno 1788 den 25 september, efter at den rette 30 dag formedelst Tofte marked i Viborg og med fælles samtøcke var blevet udsat, mødte atter på skiftestedet efter afgangne Niels Mortensen, Egebjerg, degn Harderup sogn. Præsten for Harderup menighed Vincents Bregenholm med forhen antagne vitterlighedsvidner Niels Madsen Dahl og Jens Pedersen Østergård af Harderup for efter provst Frisenberg i Sahl som skifteforvalter og på hans vegne efter dette skifte fremmet og om muligt slut tet og tilendebragt. Hvor da enken Johanne Poulsdatter med antagne laaugværge Jens Pedersen udi Hadriis, Peder Pedersen udi Kardyb på sin hustru Dorthes vegne, Mads Christensen Knudsgaard på sin hustrus vegne og begærede, at siden alle børnene havde givet afkald og ingen gæld hvilede på "stervboet" (dØdsboet), måtte for vidtløftighedsskyld slutte og tilendebragt og med nærværende arvinger udbød sig i alle måder, at holde skifteretten uden ansvar for alt det, som i fremtiden kunne møde og forud in dvendes skiftet slutning til hende. Dernæst ville hun med sin laugværge formode, at hun ikke skulle udelades fra at nyde sin del af det forfaldne degnekorn, ikke heller nødes til at udtømme boligen førend hun kunne, det snarest muligt opført sin situation få udgjort i penge, hvad hun sig behøvede eller kunne gøre med sig. Alle blev spurgt om de ville stå ved det givne afkald, og alle svarede ja. De skulle i alle måder holde skifteforvalteren uden ansvar om Gud ville fOslash;je enken i sit forlangende for vidtløftigheds og ufornødne omkostningers skyld at holde skiftet, ligesom de alle var fornøjede med, hvad de havde fået efter deres fader overlod deres svigermoder alt værdi til fri disposition betingende, at hun så fornøjede skifteretten og betalte enhver sit, om hun noget skyldig.
Hvad enkens ønske om at beholde degnekornet og blive i lejligheden, kunne præsten ikke indlade sig på at bevillige.
Skolestue og forstue skulle ryddes hurtigst muligt og gøres i stand inden skolegang kunne begyndes. Ingen havde noget at indvende, og skiftet blev underskrevet.
Skifte udi Harderup den 25 september 1788
Opdateret d. 22.06.2020